Debians swirl

Debianguiden

– den danske Debian GNU/Linux-guide

DHCP-server

Fra Debianguiden

Introduktion
Den DHCP-server vi har valgt at kigge på er udviklet af Internet Software Consortium.

En DHCP-server sørger for at uddele ip-adresser på et lokalt netværk - også kaldet dynamisk ip.
Det smarte ved dette, er at man bare skal sætte en computer til netværket og så får den automatisk en ip-adresse. Det er en kæmpe fordel i sammenligning med at man hver gang skal angive hvilken ip maskinen skal have, og sørge for at ingen andre computere på netværket har samme ip.
En DHCP-server virker ved at have et antal ip-adresser at dele ud af, og så holder den styr på hvilke ip'er der er delt ud til hvem.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Indledning

Til DHCP-server vil vi bruge ip-rank 192.168.1.x.

Vi vil have følgen reserveret ip'er.

  • 192.168.1.0
  • 192.168.1.1
  • 192.168.1.255

Ip'en 192.168.1.0 er allerede reserveret.
Ip 192.168.1.1 og 192.168.1.255 vil vi bruger til gateway og broadcast.

Netværkskort opsætter vi med ip 192.168.1.1 og 192.168.1.255.

  • Ip 192.168.1.1
  • Broadcast 192.168.1.255
  • Netmask 255.255.255.0

- Netmask bruges til at styre hvor mange ip-adresser der må uddeles af 192.168.1.x.

Der næste opsætte vi DHCP-serveren.

[redigér] Opsæt netværkskort

Før vi kan installere DHCP-serveren er det bedst at finde ud af hvilket netværkskort DHCP-serveren skal uddele ip-adresser på.
Dette netværkskort skal være sat op til at have en fast (Static) ip, som beskrevet i Netværksopsætning. - For at få en liste over netkort bruges ifconfig.


[redigér] Installer DHCP serveren

DHCP-serveren installeres ved kommandoen: 

debian:~# aptitude install dhcp3-server

Under installationen vil du blive spurgt om hvilke netværkskort DHCP-serveren skal uddele ip-adresser på - den information skulle du gerne have fundet før vha. ifconfig, derfor er det bare at skrive netkortets navn ind - f.eks. "eth0" eller se Netværksopsætning.
Resten af installationen er rent information.


[redigér] Opsæt DHCP serveren

Når installationen er fuldført er det tid til at sætte DHCP-serveren op.
Åbn filen /etc/dhcp3/dhcpd.conf med din yndlings editor. 

debian:~# nano /etc/dhcp3/dhcpd.conf

Denne fil indeholder en masse eksempler på konfigurationer, og det burde være nogenlunde til at finde ud af. Det er smartest at tilføje dine egne subnets sidst i filen.
Et eksempel på et subnet kunne være: 

subnet 192.168.1.0 netmask 255.255.255.0 {
       range 192.168.1.2 192.168.1.254;
       option routers 192.168.1.1;
       option subnet-mask 255.255.255.0;
       option broadcast-address 192.168.1.255;
       option domain-name-servers 192.168.1.1;
       option domain-name "debianlan";
       default-lease-time 600;
       max-lease-time 7200;
}

- Bemærk syntaksen. Hver linje afsluttes med et semikolon.
- Nogle af linjerne kræver nok lidt forklaring.

[redigér] Forklaring

[redigér] range 192.168.1.2 192.168.1.254

Denne linje siger at DHCP-serveren skal uddele ip-adresser fra 192.168.1.2 til 192.168.1.254.

  • Det er vigtigt ikke at uddele ip-adressen for den lokale computer - typisk 192.168.1.1.

[redigér] option routers 192.168.1.1

Denne linje siger hvilken computer der er gateway på det lokale netværk.

[redigér] option domain-name-servers 192.168.1.1

Denne linje siger hvilken computer der er DNS-server.

  • I dette eksempel er det din computer der er DNS-server - Kræver dog at du sat en DNS-server op på din computer som beskrevet i DNS-server.
  • Eller du kan sætte denne linje til din internetudbyders DNS-server - Kræver dog at du har sat deling af internetforbindelse op som

i Firewall og deling af internetforbindelse.

  • Normalt giver filen /etc/resolv.conf et hint om denne indstilling.
  • Der kan opgives flere DNS-servere ved at bruge komma mellem dem, f.eks. kan TDC kunder skrive

option domain-name-servers 193.162.153.164, 194.239.134.83

[redigér] option domain-name "debianlan"

Denne linje bestemmer domæne navnet for det lokale netværk. Computerne på lokalnettet tror de hedder f.eks. "comp1.debianlan".

  • Linjen kan godt udelades, eller kan sættes til f.eks. "hejmeddig.dk". - Pas dog på med at bruge domæne-navne der eksisterer i virkeligheden.

[redigér] lease-time

De to linjer default-lease-time og max-lease-time siger noget om hvor tit der checkes for om en given ip-adresse stadig er i brug, eller om den kan uddeles på ny.

  • Standard-indstillingerne kan bruges i stort set alle tilfælde.


[redigér] Genstart DHCP serveren

Når du er færdig med at rette i konfigurationsfilen er det tid til at genstarte DHCP-serveren. 

debian:~# /etc/init.d/dhcp3-server restart

Hvis alt går som det skal starter DHCP-serveren som den skal, og du kan starte en af de andre computere på netværket, og checke at den får en ip-adresse automatisk, hvis den er sat op til DHCP som beskrevet i netværk.

[redigér] Log

Hvis der imidlertid opstår problemer vil fejlbeskeder stå i /var/log/syslog.


[redigér] Se også

Hentet fra "http://www.debianguiden.dk/wiki/DHCP-server"