Debians swirl

Debianguiden

– den danske Debian GNU/Linux-guide

DHCP-server

Fra Debianguiden

Introduktion Den DHCP-server vi har valgt at kigge på er udviklet af Internet Software Consortium.
En DHCP-server sørger for at uddele ip-adresser på et lokalt netværk - også kaldet dynamisk ip.
Det smarte ved dette, er at man bare skal sætte en computer til netværket og så får den automatisk en ip-adresse. Det er en kæmpe fordel i sammenligning med at man hver gang skal angive hvilken ip maskinen skal have, og sørge for at ingen andre computere på netværket har samme ip.
En DHCP-server virker ved at have et antal ip-adresser at dele ud af, og så holder den styr på hvilke ip'er der er delt ud til hvem.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Indledning

Til DHCP-server vil vi bruge ip-rank 192.168.1.x.

Vi vil have følgen reserveret ip'er.

  • 192.168.1.0
  • 192.168.1.1
  • 192.168.1.255

Ip'en 192.168.1.0 er allerede reserveret.
Ip 192.168.1.1 og 192.168.1.255 vil vi bruger til gateway og broadcast.

Netværkskort opsætter vi med ip 192.168.1.1 og 192.168.1.255.

  • Ip 192.168.1.1
  • Netmask 255.255.255.0

- Netmask bruges til at styre hvor mange ip-adresser der må uddeles af 192.168.1.x.

Der næste op sætte vi DHCP-serveren.


[redigér] Opsæt netværkskort

Før vi kan installere DHCP-serveren er det bedst at finde ud af hvilket netværkskort DHCP-serveren skal uddele http://da.wikipedia.org/wiki/Ip ip-adresser] på.
Dette netværkskort skal være sat op til at have en fast (Static) ip, som beskrevet i Netværksopsætning. - For at få en liste over netkort bruges ifconfig.


[redigér] Installer DHCP serveren

DHCP-serveren installeres ved kommandoen: 

debian:~# aptitude install dhcp3-server

Under installationen vil du blive spurgt om hvilke netværkskort DHCP-serveren skal uddele ip-adresser på - den information skulle du gerne have fundet før vha. ifconfig, derfor er det bare at skrive netkortets navn ind - f.eks. "eth0" eller se Netværksopsætning.
Resten af installationen er rent information.


[redigér] Opsæt DHCP serveren

Når installationen er fuldført er det tid til at sætte DHCP-serveren op.
Åbn filen /etc/dhcp3/dhcpd.conf med din yndlings editor.
Denne fil indeholder en masse eksempler på konfigurationer, og det burde være nogenlunde til at finde ud af. Det er smartest at tilføje dine egne subnets sidst i filen.
Et eksempel på et subnet kunne være: 

subnet 192.168.1.0 netmask 255.255.255.0 {
       range 192.168.1.2 192.168.1.254;
       option routers 192.168.1.1;
       option subnet-mask 255.255.255.0;
       option broadcast-address 192.168.1.255;
       option domain-name-servers 192.168.1.1;
       option domain-name "debianlan";
       default-lease-time 600;
       max-lease-time 7200;
}

- Bemærk syntaksen. Hver linje afsluttes med et semikolon.
- Nogle af linjerne kræver nok lidt forklaring.


[redigér] Forklaring

[redigér] range 192.168.1.2 192.168.1.254

Denne linje siger at DHCP-serveren skal uddele ip-adresser fra 192.168.1.2 til 192.168.1.254.

  • Det er vigtigt ikke at uddele ip-adressen for den lokale computer - typisk 192.168.1.1.

[redigér] option routers 192.168.1.1

Denne linje siger hvilken computer der er gateway på det lokale netværk.

[redigér] option domain-name-servers 192.168.1.1

Denne linje siger hvilken computer der er DNS-server.

  • I dette eksempel er det din computer der er DNS-server - Kræver dog at du sat en DNS-server op på din computer som beskrevet i DNS-server.
  • Eller du kan sætte denne linje til din internetudbyders DNS-server - Kræver dog at du har sat deling af internetforbindelse op som

i Firewall og deling af internetforbindelse.

  • Normalt giver filen /etc/resolv.conf et hint om denne indstilling.
  • Der kan opgives flere DNS-servere ved at bruge komma mellem dem, f.eks. kan TDC kunder skrive

option domain-name-servers 193.162.153.164, 194.239.134.83

[redigér] option domain-name "debianlan"

Denne linje bestemmer domæne navnet for det lokale netværk. Computerne på lokalnettet tror de hedder f.eks. "comp1.debianlan".

  • Linjen kan godt udelades, eller kan sættes til f.eks. "hejmeddig.dk". - Pas dog på med at bruge domæne-navne der eksisterer i virkeligheden.

[redigér] lease-time

De to linjer default-lease-time og max-lease-time siger noget om hvor tit der checkes for om en given ip-adresse stadig er i brug, eller om den kan uddeles på ny.

  • Standard-indstillingerne kan bruges i stort set alle tilfælde.


[redigér] Genstart DHCP serveren

Når du er færdig med at rette i konfigurationsfilen er det tid til at genstarte DHCP-serveren. 

debian:~# /etc/init.d/dhcp3-server restart

Hvis alt går som det skal starter DHCP-serveren som den skal, og du kan starte en af de andre computere på netværket, og checke at den får en ip-adresse automatisk, hvis den er sat op til DHCP som beskrevet i netvaerk.


[redigér] Log

Hvis der imidlertid opstår problemer vil fejlbeskeder stå i /var/log/syslog.


[redigér] Se også

Hentet fra "http://www.debianguiden.dk/wiki/DHCP-server"