Grafisk brugergrænseflade (X.Org)
Fra Debianguiden
X.Org (eller blot X) er den del af GNU/Linux, der styrer grafikken på din skærm. Versionen der følger med etch er 7.1.0. Hvis du ikke installerede X.Org under installationen, er det nemt at gøre bagefter. Først kan det dog anbefales at installere et par pakker som hjælper X.Org-installationen med at automatisk finde dit grafikkort, mus og skærm:
debian:~# aptitude install discover mdetect read-edid
Herefter kan du installere X, som vil bruge ovenstående pakker som hjælp til at tilpasse opsætningen efter dit system:
debian:~# aptitude install xorg
Herefter vil alle de nødvendige X-pakker blive installeret, forhåbentlig uden problemer. Under installationen af pakken vil et opsætningsprogram til X.Org automatisk starte. Læs de medfølgende instruktioner, opsætningen er ikke svær.
Når konfigurationen er færdig, kan du skrive 'startx' for at starte din ny-konfigurerede x-server. Har du gjort noget galt, kan du bare skrive 'dpkg-reconfigure xserver-xorg' for at køre konfigurations programmet igen. Hvis du har problemer med X, så se da FAQ'en i Grafisk brugergrænseflade (X.Org). Hvis du synes at der mangler noget grafisk på din skærm, så læs videre i Window managers.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Skrifttyper i X.Org
Skrifttyper i X.Org kan der være "problemer" med. I sidste ende handler det om at få installeret de rigtige skrifttype pakker. Følgende pakker anbefales fra et dansk synspunkt:
'''xfonts-base''' - ''''Standard skrifttype pakken, kræves for at du overhovedet kan starte X.'''' '''xfonts-75dpi''' - ''''Et stort sæt af bitmappede fonts i 75dpi, er meget anbefalet.'''' '''xfonts-intl-european''' - ''''ekstrem god at have hvis du vil se æ, ø og å i X.''''
Hvis du leger meget med grafikprogrammet The Gimp, eller bare skal bruge mange forskellige skrifttyper, så er ttf-freefont og ttf-bitstream-vera pakkerne måske noget for dig. Disse indeholder en del gode fonte.
Når du skal ud og surfe på det store internet, så er det bedst at få installeret nogen TrueType fonte. Problemet er at de fonte som bliver brugt mest på nettet, er fonte som Arial, Verdana og Tahoma. Disse er lavet af Microsoft, men kan heldigvis hentes på deres hjemmeside. En Debian-pakke kan gøre dette for dig:
debian:~# aptitude install msttcorefonts
Pakken er kun tilgængelig hvis du har 'contrib' tilføjet til din sources.list fil. Se apt-opsaetning. Efter dette skal du indsætte /usr/lib/X11/fonts/TrueType som en FontPath i din /etc/X11/xorg.conf.
For at installere andre TrueType fonte, skal du have pakken 'fttools' installeret. Dette gøres med 'aptitude install fttools'. Når pakkerne er blevet installeret skal du kopiere alle de fonte du ønsker at bruge ind i en mappe, f.eks. /usr/lib/X11/fonts/TrueType.
Når ovenstående er gjort, bruges kommandoen 'mkttfdir /usr/lib/X11/fonts/TrueType/'. Til sidst skal du tilføje mappen som en FontPath i /etc/X11/xorg.conf hvis du ikke allerede har gjort det. Afslutningsvis skal du genstarte X.
[redigér] Window managers
X.Org er kun din grafiske "server", for rent faktisk at få noget grafisk på den - så skal du have en såkaldt window manager. Det er det program der styrer vinduerne. Uden en window manager kommer du ikke langt.
Der findes et væld af window managers, heriblandt blackbox, window maker, sawfish, twm, fvwm, enlightenment m.m.
Installation af en window manager er relativt nemt:
debian:~# aptitude install blackbox
Dette vil installere blackbox på dit system. Såfremt du har flere window managere inde, og selv vil vælge hvilken der skal være standard når du starter X med 'startx', så skal du bruge Debians geniale 'alternatives' system:
debian:~# update-alternatives --config x-window-manager
Hvis du vil have mere kontrol over, hvad der skal starte med din X, så skal du i din brugers hjemmemappe, oprette filen ~/.xsession (~ er en betegnelse for din brugers hjemme-mappe).
Denne fil beskriver de programmer, der skal starte op. Det er vigtigt at din window manager står til sidst i den. Man kan f.eks. have en .xsession-fil, der ser således ud:
#!/bin/sh xclock -bg black -fg green -update 1 -digital -geometry 150x40-0+0 & xterm -title "Debian GNU/Linux" -ls -geometry 80x24+70+135 & exec blackbox
[redigér] Installation af KDE
KDE står for K Desktop Environment. KDE er en større mængde programmer som tilsammen skaber en pæn, nydelig og konsistent brugerflade. Et eksempel på en anden brugerflade er GNOME (se Installation af GNOME).
KDE 3.3.2 er inkluderet med Debian sarge og kan installeres via aptitude:
debian:~#aptitude install kde
Efter installationen, skal du lave filen ~/.xsession (~ er en betegnelse for din brugers hjemme-mappe) med din foretrukne editor og indsætte følgende:
#!/bin/sh startkde
Herefter kan du starte KDE ved at skrive 'startx'.
[redigér] Installation af GNOME
GNOME er ligesom KDE (se Installation af KDE) en større mængde programmer som tilsammen skaber en pæn, nydelig og konsistent brugerflade.
GNOME 2.8 som er inkluderet med Debian sarge, og kan lige som KDE installeres nemt:
debian:~#aptitude install gnome
Efter installationen, skal du lave filen ~/.xsession (~ er en betegnelse for din brugers hjemme-mappe) med din foretrukne editor og indsætte følgende:
#!/bin/sh gnome-session
Herefter kan du starte GNOME ved at skrive 'startx'.
[redigér] GNOME/GTK-temaer
En ting, som mange mennesker ikke lige ved, er at man kan bruge temaer på sine GTK+/GNOME-programmer. GTK+ er et widget-set og er det som skaber alle knapperne, dropdownlister, og hvad der nu ellers findes i et moderne grafisk program.
Hundredevis af programmer er skrevet i GTK+ og af nævneværdie programmer kan nævnes X-Chat, Gimp, Gabber, gFTP, xmms. Men standard GTK+-tema er ikke et grafisk vidunder, så hvis du vil have noget pænere at kigge på, så læs videre. Det er relativt simpelt at ændre sit GTK+-tema.
Først skal du installere nogle temaer. For at se en oversigt kan du søge i apt-arkivet:
debian:~# apt-cache search gtk2-engines gnome-icon-theme-gartoon - Gartoon icon theme for GTK+ 2.x gtk2-engines-cleanice - CleanIce themes for GTK+ 2.x gtk2-engines-clearlooks - ClearLooks theme gtk2-engines-crux - the Crux theme engine for GTK+ 2.x gtk2-engines-geramik - Geramik GTK2.x Theme gtk2-engines-gtk-qt - theme engine using Qt for GTK+ 2.x gtk2-engines-highcontrast - High contrast GTK+ 2.x theme engine gtk2-engines-industrial - Flat-looking GTK+ 2.x engine from Ximian gtk2-engines-lighthouseblue - LighthouseBlue theme for GTK+ 2.x gtk2-engines-magicchicken - Magic Chicken themes for GTK+ 2.x gtk2-engines-metal - Metallic theme for GTK+ 2.x gtk2-engines-mist - flat theme for GTK+ 2.x gtk2-engines-pixbuf - Pixbuf-based theme for GTK+ 2.x gtk2-engines-qtpixmap - QtPixmap GTK2.x theming engine gtk2-engines-redmond95 - Windows-like theme for GTK+ 2.x gtk2-engines-smooth - Smooth Engine for GTK+ 2.x gtk2-engines-spherecrystal - A blue vector theme for GTK+ 2.x gtk2-engines-thingeramik - ThinGeramik GTK2.x Theme gtk2-engines-thinice - the ThinIce theme engine for GTK+ 2.x gtk2-engines-wonderland - Wonderland theme for GTK+ 2.0 gtk2-engines-xfce - A GTK+-2.0 theme engine for Xfce
Du kan selv eksperimentere med installation af disse temaer. Herefter kan du skifte tema igennem GNOME panelet. Flere temaer kan fx findes på art.gnome.org.