Introduktion

Fra Debianguiden

Debian GNU/Linux er et frit og gratis styresystem til computere. Det bygger på Linux-kernen.

Debian er ikke som de andre GNU/Linux-distributioner. Hvorfor?

Selvom det måske ikke umiddelbart har din interesse, så er Debian ikke en kommerciel distribution. Den bliver med andre ord ikke lavet af et firma, som har stramme deadlines. Den bliver i stedet udviklet af frivillige mennesker fra hele verden. Dette er folk, som virkelig går op i deres "arbejde", og de vil altid levere det bedste. Linux-folk generelt har en speciel mentalitet, der går på, at alting skal være "korrekt" og "fejlfrit" - sådan er det også med Debian-udviklerne.

Der er over 900 Debian-udviklere verden over. En meget stor del af arbejdet som Debian-udvikler består for de flestes vedkommende i at vedligeholde software, som bliver 'pakket' i mindre dele, der gør det let og overskueligt at fjerne og tilføje dele af et system. En 'pakkeansvarlig' Debian-udvikler har ansvaret for, at hans pakker bliver holdt opdateret i takt med at nye versioner af den pågældende software frigives. Derudover er der generelt vedligeholdelsesarbejde af pakkerne, såsom forbedringer til installationen og standardopsætningen af en given pakkes indstillinger. Via Debians fejlrapporteringssystem kan du selv se de fejl, som berører pakkerne lige nu. Du kan selv rapportere nye fejl, hvis du har fundet nogen, eller måske endda rette eksisterende fejl. På den måde har alle muligheden for at være med til at gøre Debian til en bedre distribution.

Debian er ikke umiddelbart en nem distribution at starte ud med. Der er stadig mange ting som kræver manuel opsætning. Ligeledes er der heller ikke det store udvalg af grafiske opsætningsprogrammer, men fortvivl ikke - alt dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting, idet det nemlig indbyder til, at man som bruger selv lærer lidt mere om, hvordan tingene fungerer "under hjelmen" på ens Linux-system.

Indholdsfortegnelse

Hvem er guiden skrevet til?

Debian kan køre på mere end bare en PC. Debian 6.0 ("Squeeze") understøtter i alt ni processor-arkitekturer. Disse er: "AMD64", "Intel x86", "Intel IA-64", "Motorola 680x0", "MIPS", "MIPS (DEC)", "PowerPC", "IBM S/390", "SPARC". En processor-arkitektur har noget at gøre med, hvordan maskinens CPU er opbygget. Du kender måske kun til én processor-arkitektur - nemlig "Intel x86" - som er den, vi hyppigt kalder for PC'en. De mest kendte x86 CPU'er er de, som AMD og Intel producerer. Denne guide er skrevet med hovedvægt på PC-brugeren, da det er svært at tage hensyn til alle ni processor-arkitekturer.

Udover at være ejer af en PC, er guiden skrevet til dig, som falder ind under en af disse kategorier:

  • Du vil i gang med Linux for første gang.
  • Du har prøvet andre Linux- eller UNIX-styresystemer og vil nu prøve Debian.
  • Du er Debian-bruger og bruger guiden som opslagsværk til eventuelle problemer.

Det er også vigtigt, at du er den type, som tager tiden til at læse om tingene, før du hopper ud i den store Debian/Linux verden. Det er svært (hvis ikke umuligt) at lære Linux ved at prøve sig frem uden dokumentation. Det er vigtigt at *læse* dokumentationen og ikke bare skimme let henover den.

Debians pakkesystem

En af Debians stærkeste sider, og nok også den mest omtalte, er pakkesystemet. Hvis du er tidligere bruger af en RPM-baseret distribution (som f.eks. Red Hat eller Mandriva), så er du højst sandsynligt stødt ind i de utrolig mange afhængighedsproblemer, der kan opstå, når der skal installeres nye pakker. Nyere versioner af RPM-baserede distributioner er omsider ved at råde bod på dette problem, og problemet er ikke så udtalt længere, som det var engang.

Lad os prøve at lave en direkte sammenligning. Lad os sige, at vi skal installere pakke FOO, som ikke er med i standardinstallation. Vi starter med Red Hat.

Først går vi ind på ftp.redhat.com (eller på vores CDROM), og henter FOO.rpm. Herefter går vi ud af FTP'en, su'er til root, og skriver 'rpm -i FOO.rpm'. RPM fortæller os nu at FOO kræver BAR pakken. Ok, vi går ind på ftp'en igen, henter BAR.rpm, og laver en 'rpm -i BAR.rpm'. RPM fortæller os nu at BAR kræver libXYZ.so filen, men fortæller os ikke hvilken pakke den ligger i. Dette betyder at vi må gå ud på rpmfind.net og hente en tredje-parts RPM hvor libXYZ.so ligger i.

Og sådan kan man blive ved. Der er mange større problemer i RPM, men det her er den mest generelle som folk irriterer sig over. Lad os nu prøve at gøre det samme med en Debian maskine:

Vi skal installere FOO, så derfor skriver vi 'aptitude install foo' - apt tjekker listen over pakker, laver et afhængigheds (dependency) træ og fortæller os at den også skal hente BAR og superXYZ pakkerne, for at vi kan installere FOO. Dette siger vi ja til, og herefter henter apt automatisk pakkerne ned fra nettet/cdrom, installerer dem - og spørger dig i nogen tilfælde om et par spørgsmål vedr. opsætning af pakkerne. (Det er endnu et problem ved RPM, der er ikke mulighed for at spørge brugeren om noget ved installatin af pakken, så man er efterladt med standardindstillinger, som ikke altid virker). Nå, men det var det - vi har alle vores pakker installeret, og det sparede os en masse tid.

Ok, det er ikke en helt fair sammenligning. 'aptitude' er faktisk ikke et pakkesystem, men et frontend til det egentlig pakkesystem, 'dpkg'. Men vi håber at du forstår pointen.

Det var kort nogen fordele ved Debians pakkesystem, der er mange flere - men for at du ikke skal falde helt i søvn, så stopper vi nu.

Hvorfor Debian?

Dette er delvist besvaret i de foregående afsnit, men lad os summe lidt op:

  • Godt pakkesystem. For brugeren er det utroligt nemt at installere software-pakker.
  • Kvalitet. Udviklet af mennesker der går op i det - og tingene bliver ikke forhastet fordi en stram deadline skal overholdes.
  • Debian er 100% `free', (her hentyder vi til frihed og ikke pris). Debian har en social kontrakt som definerer den form for frihed som distributionen skal have.
  • Debian gør tingene mere "rigtigt", et holdnings-spørgsmål måske. Debian prøver ikke at tilfredsstille den ny-ankomne Windows bruger, men prøver i stedet at vise hvordan tingene skal gøres 'The Unix Way'.
  • Nyeste software, nemt. Ved at opgradere til testing eller unstable kan du få de nyeste pakker ind ad døren hver dag.
  • Stor bruger-base. Debian bruges af rigtig mange over hele verden. Over IRC eller HOWTO's på nettet (som denne) er der stor hjælp at hente hvis du kører Debian.
  • Stor sikkerhed. Debian bestræber sig på at holde distributionen så sikker som muligt. Normalt varer det kun op til 48 timer før en ny pakke som ordner et sikkerhedshul er ude.

Hvor kan du ellers finde hjælp?

Debianguiden er langtfra den eneste mulighed for at finde dokumentation eller hjælp til opsætning af et Debiansystem.

Dokumentation

Nyttige kilder til dokumentation:

Postlister og fora

Udover den tørre dokumentation, kan du også få hjælp i mere levende fora. Der findes danske postlister vedr. Debian, samt online fora på nettet.



Debianguiden er ikke tilknyttet Debian. Debian er et registreret varemærke ejet af Software in the Public Interest, Inc.
Debianguiden is not affiliated with Debian, Debian is a registered trademark owned by Software in the Public Interest, Inc.

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer